Elektrisk montage af maskininstallationer – DS/EN 60204-1
HS-Tec ApS udfører elektrisk montage af maskininstallationer til alle typer industrielle maskiner og produktionsanlæg – fra enkeltmaskiner og mobile anlæg til komplette produktionslinjer. Vi arbejder primært for maskinbyggere og produktionsvirksomheder, der stiller høje krav til udførelse, dokumentation og CE-overensstemmelse.
Alle maskininstallationer udføres i henhold til DS/EN 60204-1 – standarden for elektrisk udstyr på maskiner – og vi sikrer, at installationen er korrekt udført, testet og dokumenteret, inden maskinen afleveres eller tages i drift.
Vi kan indgå i projektet fra tegnebordet til idriftsættelse og tilbyder fleksibel kapacitet – enten som eneste elektriker på opgaven eller som montagepartner ved siden af jeres eget hold.
Nye maskininstallationer

Vi har bred erfaring i kabling, installation og opbygning af nye maskininstallationer. Vi udfører installationen efter kundens standard og krav, og vi er vant til at arbejde efter el-diagrammer, layouttegninger og kabellister fra forskellige engineeringsværktøjer.
Vores montører har praktisk erfaring med:
- Kabelføring og kabelbakker efter EMC-principper, med adskillelse af signal-, styre- og kraftkabler
- Tilslutning og mærkning af motorer, frekvensomformere, servomotorer og bremser
- Installation og tilslutning af sensorer, endestop, trykknapper og sikkerhedskomponenter
- Opbygning og tilslutning af styretavler og kontrolpaneler
- Installering af sikkerhedskredsløb og nødstop i henhold til maskindirektivet og EN ISO 13849
Installationen udføres med fokus på fremtidig drift og vedligehold, så kabler er tilgængelige, mærket korrekt og lagt i ordentlige stik og kabelbakker. Vi samarbejder løbende med projektleder og øvrige faggrupper, og vi holder deadlines.
Ombygning, renovering og optimering af eksisterende maskininstallationer

Har du et ældre maskinanlæg der skal renoveres, eller har du ændrede produktionsbehov der kræver en ombygning? Vi har bred erfaring med modernisering af eksisterende maskininstallationer.
Mange ældre maskiner indeholder forældede komponenter med lange leveringstider eller som ikke længere produceres. Det kan betyde forlænget nedetid ved fejl. Vi kan hjælpe med at identificere og planlægge en opgradering, der øger anlæggets driftssikkerhed og oppetid.
Vi kan deltage i alle faser:
- Gennemgang af eksisterende installation og vurdering af tilstand
- Planlægning af ombygningen, herunder hvad der skal udskiftes og i hvilken rækkefølge
- Bestilling af materiel og opdatering af dokumentation og el-diagrammer
- Forberedelse af installationen, så nedetiden under selve ombygningen minimeres
- Udførelse af ombygning og funktionstest, så anlægget lever op til jeres krav og forventninger
Vi vurderer hver opgave individuelt og finder i samarbejde med jer den løsning der giver mest driftsikkerhed for investeringen.
IO test og opstart af maskinanlæg

Efter enhver montage eller ombygning udfører vi en systematisk IO-test af installationen, inden maskinen startes op. IO-testen sikrer, at alle ind- og udgange er tilsluttet korrekt, og at anlægget reagerer som forventet på signaler fra styringen.
Vi tester typisk:
- Omløbsretninger på motorer og aktuatorer
- Digitale og analoge ind- og udgange mod PLC eller styring
- Sikkerhedskredsløb og nødstopsfunktion
- Sensorer, endestop og positionsfeedback
- Generel funktion og alarmhåndtering
Test og opstart kan udføres alene af os eller i samarbejde med jer og jeres softwareudvikler. Har I brug for PLC-programmering eller software-support under opstarten, kan vi koordinere det via vores netværk.
Fejlfinding
Opstår der fejl på maskinen der hæmmer produktionen, rykker vi hurtigt ud. Vi har erfaring med fejlfinding på komplekse automatiserede anlæg og arbejder systematisk fra fejlbeskrivelse til årsag og løsning.
Vi fejlfinder på:
- El-mekaniske fejl i kabler, stik og komponenter
- Fejl i sensorer, aktuatorer og frekvensomformere
- Intermitterende fejl der er svære at reproducere
- Fejl opstået efter ombygning eller komponentskift
Vi sætter en ære i at finde fejlen hurtigt og løse den rigtigt første gang – så I kan komme videre med produktionen.
Vil du vide mere?
Er HS-Tec den rette partner til jeres næste projekt? Kontakt os for en uforpligtende snak om opgaven.
Telefon: +45 76 76 77 77
E-mail: hs-tec@hs-tec.dk